Vilkår & Betingelser
1. Handelsbetingelser
Disse handelsbetingelser gælder for køb af abonnementer (SaaS) og ydelser på EjendomsLoggen.dk, ejet og drevet af Fotograf Michael B. Rasmussen CVR 29585350.
Abonnement og Betaling
Ved køb af "Home", "Pro" eller "Avanceret" abonnementet får du adgang til udvidede funktioner som Rapporter i pdf og csv format, Sikker deling af ejendomme til bank, mægler eller køber, prioriteret support (svar inden for 48 timer) samt vores avancerede TCO analyse. Betaling sker forud via Stripe, og vi modtager gængse betalingskort (VISA, Mastercard, m.fl.).
- Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms.
- Abonnementet fornyes automatisk ved udløb af den valgte periode (månedligt eller årligt), medmindre det opsiges inden fornyelsesdatoen.
- Betalingsdata håndteres sikkert af Stripe; EjendomsLoggen gemmer aldrig dine fulde kortoplysninger.
Opsigelse og Binding
Der er ingen bindingsperiode på vores abonnementer udover den periode, du har betalt for. Du kan til enhver tid opsige dit abonnement via din brugerprofil. Opsigelsen træder i kraft ved udgangen af den nuværende betalingsperiode. Der ydes ikke refusion for delvist brugte perioder.
Fortrydelsesret
I henhold til Forbrugeraftaleloven er der normalt 14 dages fortrydelsesret. Ved køb af digitale ydelser på EjendomsLoggen accepterer du dog, at leveringen af tjenesten påbegyndes straks efter betaling, og at din fortrydelsesret dermed bortfalder i det øjeblik, adgangen til de betalte funktioner aktiveres.
2. Brugerbetingelser (EULA)
Brug af EjendomsLoggen er underlagt følgende betingelser for at sikre en god oplevelse for alle brugere og beskytte platformens integritet.
Brugsret og Ansvar
EjendomsLoggen giver dig en personlig, ikke-eksklusiv ret til at administrere dine egne ejendomme. Du er selv ansvarlig for rigtigheden af de data, du indtaster, herunder stand på målere, priser på renovering og uploadede bilag.
Ansvarsfraskrivelse
EjendomsLoggen er et værktøj til dokumentation og overblik. Vi kan ikke drages til ansvar for økonomiske tab, fejl i ejendomsmæglervurderinger eller juridiske tvister, der måtte opstå på baggrund af data gemt i systemet. Systemet må ikke bruges som eneste kilde til lovpligtig dokumentation i professionelle sammenhænge uden uafhængig verificering.
Total Cost of Ownership (TCO) og BI-Analyser
Alle Total Cost of Ownership (TCO) rapporter, grafer, oversigter og dertilhørende BI-analyser, som genereres i systemet, er udelukkende baseret på automatiserede, vejledende beregningsmodeller samt de af brugeren selv indtastede eller tilgængeligt udlæste stamdata.
EjendomsLoggen og dens operatører fraskriver sig ethvert retligt eller økonomisk ansvar for eventuelle fejl, mangler eller unøjagtigheder i systemets beregninger, herunder men ikke begrænset til lineære afskrivninger, rentetilpasninger, bidragssatser, faste eller variable driftsomkostninger samt energiforbrug.
De leverede data og estimater kan ikke anvendes som juridisk eller økonomisk dokumentation over for tredjepart, herunder pengeinstitutter, realkreditinstitutter, revisorer, købere eller skattemyndigheder. Enhver disposition foretaget på baggrund af systemets analyser sker udelukkende på brugerens eget ansvar.
- Dataejerskab: Du ejer dine data. Ved sletning af konto fjernes alle data permanent efter en respitperiode på 14 dage.
- Sikkerhed: Du er ansvarlig for at holde din adgangskode og API-token fortrolig.
- Misbrug: Forsøg på at omgå sikkerhedssystemer, scrape data eller uploade skadelig kode medfører øjeblikkelig lukning af konto uden refusion.
Lovvalg og Værneting
Enhver tvist i forbindelse med brug af EjendomsLoggen eller fortolkning af disse vilkår skal afgøres efter dansk ret.
EjendomsLoggen © 2026